For et år siden var jeg en af dem, der forsvarede Per Ramsdal. Ikke sådan fordi jeg nødvendigvis havde stor indsigt i, præsis hvad hans rolle var i sagen om de afviste irakiske asylansogere. Men mere fordi det selvfølgelig ikke er præstens opgave at smide folk på porten, hvis de kommer til en kirke. Og fordi, præster som alle andre, naturligvis har ret til at have en mening som privatpersoner. At et antal præster brugte sagen til at politisere – også på kirkens vegne, er der ingen tvivl om. Men når nogen dengang påstod, at det var politiserende at lade de afvise asylansøgere blive i kirken, så mener jeg stadig ikke, at det er en korrekt beskrivelse.
Indrømmet: jeg fik dengang det indtryk, at det ikke lå Ramsdal fjernt at politisere. Men det er jo ganske forkert at dømme ud fra fornemmelse. Og derfor holdt jeg mig for god til at gøre det.
Her et år senere må jeg så konstatere, at situationen er en helt anden. På ferie i USA har jeg i denne moderne tid mailen med på farten. Og jeg ved derfor ikke, om dette arrangement overhovedet har nået de danske medier endnu. Men på min mail ligger en invitation til mindebegivenhed og gudstjeneste for de afviste irakere. Invitationen er underskrevet af Ramsdal og fortæller bl.a. at “politiaktionen blev et resultat af en politisk beslutning der overskygger et hvert hensyn til moral og medmenneskelighed”. Der er altså tale om et klart politisk budskab. Og det er Ramsdals helt klare hensigt at misbruge gudstjenesten til fra prædikestolen at sprede dette hans peronlige politiske budskab.
Jeg vil til enhver tid forsvare præsters ret til politiske tilkendegivelser – præster er også medborgere i vores demokrati og må naturligvis altid ytre sig som sådanne. Men det er ikke og bliver aldrig i orden, når de gør det fra prædikestolen og således tager både kirke og embede til indtægt for deres politiske holdninger. Hvorfor, Ramsdal, misbruger du min kirke? For det gør du, når du politiserer i en skrivelse som sendes ud på kirkens vegne. Og hvorfor vil du misbruge gudstjenesten til dine personlige politiske missioner? Skal det virkelig være sådan, at man ikke kan komme i bestemte kirker, hvis man har bestemte politiske meninger. Nej, aldrig! Så pak din politisering væk og lad være med at misbruge min kirke. Brug dog i stedet dine personlige politiske rettigheder. Men træd ned fra prædikestolen og tag præstekraven af inden du gør det. Gudstjenesten er til for kirkens medlemmer, ikke for præstens skyld. Så lad venligst være med at misbruge den som platform for dine personlige politiske korstog.
Og hvis ikke du forstår at skelne mellem politik og religion burde du måske finde en anden kirke at være præst i. Lav dog din egen frikirke. Så kan du være lige så politisk, som du har lyst til. Og så kan du samle alle dem, der deler dine politiske holdninger til flygtningepolitik, fødevarepolitik, skattepolitik og alt muligt andet. Men skån venligst min Folkekirke. I den skal vi stadig kunne samles og fejre gudstjeneste uanset politisk ståsted.
Et agrument for at adskille stat og statskirke.
Kære Charlotte.
Har med interesse læst din blog og har fået den tanke, at der er noget galt ét eller andet sted. Du taler på den ene side om FOLKEkirken og på den anden side om MIN kirke. Hvem ejer kirken? Er det folkets eller politikernes? Er det MIN eller DIN? Skal vi ikke kunne forlige os med at Folkekirken er et arnested for forskellige holdninger til humanisme?
Når du nu foreslår Ramsdal at lave sin egen frikirke, så bør man måske returnere spørgsmålet: Bør du ikke søge over i en frikirke? Hvor finder du belæg for at påstå, at du som privatperson eller som politiker har større krav på Folkekirken end mig? Er du som politiker højere hævet og har større ejerandel i Folkekirken end mig?
Hvem ejer Folkekirken og hvem kan påberåbe sig komplet ejerskab og råderet over MIN Folkekirke og dens måde at levendegøre forkyndelsen? Politikerne, folket eller bare det enkelte menneske?
Dit indlæg taler sit tydelige sprog: Lad os få adskilt kirke og stat!
A. Poulsen
Frederiksberg
Kære Charlotte Dyremose,
Mig bekendt politiseres der hver eneste søndag fra landets prædikestole, nemlig når præsten be’r for dronningen og hele hendes hus. At der er tale om politik ses tydeligt derved, at hvis præsten undlader at gøre det, så vil en stor del af menigheden protestere, mens andre vil mene, at det er helt i orden – og der er jo også flere eksempler på, at det vækker opmærksomhed i medierne, dersom en præst undlader at be’ for de kongelige. Det er en klar politisk handling, når præsten be’r for kongehuset, fordi det forudsætter accept af en ganske bestemt samfundsorden, som altid vil kunne diskuteres i et demokratisk samfund. Men Luther havde jo heller ikke ligefrem nogen udpræget forståelse for, hvad demokrati indebærer.
Din kirke? Er du da tilknyttet Brorsons menigheden? Hvis ja, bør du da overveje hvor du sætter dit kryds ved næste menigsrådsvalg. Hvis nej, bør du respekterer, at dette er en sag mellem præsten Per Ramsdal og det menigshedråd, menigheden har valgt. Sådan fungerer den danske folkekirke nu engang – og jeg går ikke ud fra at du som konservativ ønsker at ændre den ordning.
Med venlig hilsen
Jon Rostgaard Boiesen
Kære Charlotte. Tak fordi du gør opmærksom på en yderst relevant problemstilling. Der har været mange mennesker inde over planlægningen af aftenens mindeaften for de 70 afviste asylansøgere, som blev hentet ud af politiet for præcis et år siden. Og derfor har jeg ikke været opmærksom på problemet med en partipolitikers medvirken i programmet. Yildiz Agdogan var primært inviteret som privatperson og som indvandrer og fordi hun har været personligt engageret i irakernes sag. Men hun er jo også socialdemokratisk politiker, og derfor er det svært at skille hendes partipolitiske holdning fra hende personlige holdninger. Derfor har vi taget din kritik alvorligt – og eter et arbejdermøde i kirken idag har vi besluttet at tage Yildiz af programmet igen. Aftenens program kommer nu udelukkende til at bestå af kulturelle og kirkelige indslag. Blandt andet har sangeren Janne Mark skrevet en helt ny salme om kirkeasyl-begrebet. Tak fordi du gjorde os opmærksomme på vores fejl. Mange hilsner fra Per Ramsdal
Kære Charlotte Dyremose
Hvad mener du at Per Ramsdal og ligesindede præster bør gøre, hvis de mener at deres handlinger og udsagn ligger i direkte forlængelse af Jesu lære? At det du kalder “politiske holdninger” er uadskilleligt fra den religion og den kirke, som du også kalder din?
Kære Charlotte Dyremose,
Jeg vil have respekt for dig, hvis du havde udtrykt samme fordømmelse overfor præstefætrene fra DF som i årtier brugte prædikestolen til at prædike fremmedhad eller overfor Kathrine Lilleør som nu gør det samme – fra sin prædikestol og i Berlingske Tidende.
Det gør du imidlertid ikke. Så hvorfor tillægge din holdning nogen værdi andet end at konstatere, at du er dybt dobbeltmoralsk?
kære Charlotte.
Jeg ville ønske at du havede engageret dig endnu mere i kirkeligt arbejde. Så tror jeg nemlig du ville have et andet syn på sagen. Din vinkel er tydeligt forankret med den skepsis som en politiker har. Og den er vidt forskelligt fra en idealistisk person der forsøger at tage vare på et andet menneskes skæbne. Jeg kunne godt have lyst til at mødes med dig for at debattere dette, da jeg fornemmer at du tillægger per Ramsdal tanker der ikke er grobund for. Og dermed også tillægger en som mig lignende postulater, til trods for at der er langt til Nørrebro. Måske er tanken at bringe mennesker sammen i en tid hvor tankerne flyver til en bestemt begivenhed og så tale om det. Mennesker kan gå i stykker på at ting ikke må siges.
Så ser vi igen en omgang egoforherligelse fra en politisk “korrekt”, i dette tilfælde Per Ramsdal. Han bruger sit præsteembede og folkekirken til politisk budskaber og forhånelse af politiske modstandere. Med hvilken lovhjemmel?
Hvem betalte de skader, besætterne af Brorsonkirken påførte kirkerum og inventar, herunder orgel, og med hvilken lovhjemmel blev de påført?
Hvad har biskop, kirkeministerie og kirkeminister gjort for at hånddhæve loven desangående? Hvad har politikerne gjort for at beskytte præsteembede og kirkerum mod misbrug og for at opretholde, at kirken er for alle i et lovligt ærinde – uanset politisk overbevisning?
Kaere Anker.
Hvorfor?
Kaere Allan Poulsen.
Det er da naturligvis medlemmernes kirke. Din og min. Det burde der ikke være tvivl om. Så det er min OG det er din. Og derfor altså min kirke. Og den er netop arnested for forskellige holdninger til humanisme og andre ting. Og derfor er det så vigtigt, at præsterne ikke stiller sig op og siger, at den ene eller den anden holdning til humanisme – eller skattepolitik for den sags skyld – er mere kristen end andre. Det er det, jeg mener, at Ramsdal gør forkert.
Jeg har aldrig påstået at jeg har større krav på kirken end andre – og da slet ikke som politiker. Mit krav på kirken ligger i, at jeg er medlem af den – intet andet. Og mit krav på kirken er ikke anderledes end andres. Derfor kan jeg ikke tage kirken til indtægt for mine personlige politiske holdninger. Og det er såmænd bare det samme, jeg mener gør sig gældende for Ramsdal. Hvorfor er det lige, at han har større krav på eller ret til at tage kirken og kristendommen til indtægt for sine holdninger? Det kommer altså ikke med præsteembedet.
Der er nemlig ingen, der kan påberåbe sig komplet ejerskab af folkekirken. Det er det smukke og unikke ved den ordning. Her har vi alle plads uanset politisk tilhørsforhold. Og det ville jeg være frygteligt ked af at give afkald på. Det er da unikt, at vi har en dansk folkekirke, hor vi netop kan samles om evangeliet på tværs af andre skel.
Kaere Hess.
Er desvaerre nodt til at droppe de danske bogstaver. Det vil tage mig for lang tid at kopiere og saette ind fra andre sider. Sa beklager det amerikanske tastatur, jeg sidder ved:
Na, Men jeg minder bare om, at Kongehuset er en del af vores Grundlov. Det er det grundet historiske traditioner og ja – et politisk flertal. Men det ojeblik Kongehuset matte forsvinde fra vores Grundlov ville det naturligvis ikke laengere vaere naturligt at kirkebonnen inkluderede Kongehuset. Det er ikke politisering. Det er tradition.
Kaere Jon Rostgaard Boiesen.
Ja, min Folkekirke – jeg er nemlig medlem af den og har den meget kaer. – Praecis ligesom den er din, hvis du er medlem af den. Og i princippet kan jeg vaere enig et stykke hen af vejen. Hvis en lokal praest politiserer Gudstjenesten, sa er det en sag mellem ham og menighedsradet. Men nar man bringer det til offentlighedens kendskab og ikke mindst, nar man inviterer politikere til at overvaere den politiske Gudstjeneste, sa bliver det pludselig en sag for hele kirken. Sa er man nemlig med til at skade hele den Folkekirke, som jeg og sa mange andre har ret til at kalde sin egen. Sa kan problemerne ikke bare undskyldes med, at det er en lokal praest, der er lidt galt pa den. Sa er det fremme i offentligheden og med til at puste til stat/kirke debatten igen. Og det synes jeg er umadelig trist. Saerligt, nar man jo kunne lave et arrangement meget lig det i aften uden at misbruge Gudstjenestens form.
Kaere Per Ramsdal.
Jeg er faktisk ked af, at du har taget Yildiz Agdogan af programmet pga. mig. Jeg mener IKKE, at der er noget som helst problem i at lave arrangementer i kirker, som inkluderer politikere. Det kan naturligvis ikke undgaes, at den slags far politisk slagside. Men sa ma man jo rette op pa det ved en anden gang at inviterer nogen fra “den anden side”. Problemet er, at du misbruger Gudstjenesten. For nar du indbyder til Gudstjeneste med en politiserende tekst og nar du (som jeg heraf ma formode) stiller pa praedikestolen i ornat og holder en politiserende praediken i samme tone som indbydelsen, sa misbruger du min (og alle andre medlemmers) kirke til dit politiske formal.
Hvad du har af holdninger, ma du naturligvis selv om. Og jeg har hele tiden ment, at det ville vaere en ganske politisk tilkendegivelse at smide Irakerne ud af kirken og at det i ovrigt aldrig ville vaere din eller menighedsradets opgave. Derfor var jeg enig i, at I dengang ikke kunne gore andet end at lade dem vaere der. At du sa personligt synes de skulle blive i Danmark (eller i kirken) det er jo din personlige holdning, som du har ret til, ligesom jeg har ret til min. MEN jeg mener stadig ikke, at du har ret til at blande dit embede ind i det. Nar du stiller som praest og kommer med dine personlige tilkendegivelser – og derfor ogsa nar du gor det i en indbydelse til Gudstjeneste – sa er det, at du tager evangeliet, kirken og embedet som gidsler i din egen personlige sag.
Sa siger du med andre ord, at nogen politiske holdninger er mere rigtige kristne end andre. Og sa dommer du alle andre!!! Dermed er du med til at gore Folkekirken ekskluderende i stedet for inkluderende. Du er med til at saette nogen mennesker pa porten pga. deres politiske holdninger. Det smukke ved vores folkekirke er jo ellers, at vi faktisk normalt har en kirke, hvor Magrethe Auken, Soresn Krarup og jeg kan sidde i den samme kirke og fejre Gudstjeneste side om side uanset vores forskellige holdninger.
Men at du som person mener noget om f.eks. flygtninge eller at I i kirken holder et arrangement med nogen personer, der har politiske holdninger, det onsker jeg ikke at blande mig i. Jeg mener naturligvis, at I i god demokratisk and bor invitere begge sider. Men det er bare almindelige principper. Det, der skaerer i mit hjerte, er, at der skal blandes en Gudstjeneste ind i det.
mvh. Charlotte Dyremose
Kaere Nis Jørgensen.
Sa skal de ga ud og handle efter deres overbevisning i deres daglige liv med andre mennesker. De skal leve evangeliet og ikke kun praedike det. Men de skal ikke tage kirken, Gudstjenesten og embedet som gidsler. Der er intet galt i at praester offentliggorer deres holdninger – det er deres demokratiske ret. Men hvis de bruger Gudstjenesten til at sige, at nogen politiske holdninger er mere kristne end andre, sa gor de kirken ekskluderende og de gor sig selv til dommere over evangeliet.
Sa hvad skal de gore: Skrive laeserbreve, deltage i den politiske debat, stille op til Folketinget, hjaelpe de mennesker, de mener skal hjaelpes.
Hvad skal de ikke gore: Misbruge Gudstjenesten og praedikestolen til egne politiske formal.
Kaere Peer Aagaard.
Jeg har aldrig overvaeret en praeidiken af Krarup eller Langballe. Sa det kan jeg ganske enkelt ikke udtale mig om. Og jeg har aldrig oplevet at de har sendt mig invitationer til politiske Gudstjenester. Men jeg har gang pa gang kritiseret dem for noget andet, nemlig at praedike fra Folketingets talerstol. Nar jeg kommer hjem fra USA skal jeg sende dig en artikel, jeg har skrevet om netop det, hvis det har din interesse.
Lillleoer har jeg kun hort praedike en gang og det var ikke politiserende. Hvad hun gor i sin egen kirke, ved jeg ikke. Men at hun som debator skriver i Berlingske og har meninger, det kan jeg ikke have ondt af. Praester har ogsa demokratiske rettigheder. De skal bare ikke blande dem med Gudstjenesten. – Se mit svar til Nis Jorgensen for uddybning.
Kaere Preben Nielsen.
Alting ma heldigvis siges i vores moderne demokrati. Jeg henstiller bare til, at man bruger de almindelige demokratiske kanaler og ikke praedikestolen.
Kaere J. Pedersen
Ja sidste ar husker jeg da at biskoppen tog sagen ganske alvorligt. Og jeg regner sandelig med, at han fortsat holder oje med, hvad der foregar i hans stift. Det er jo biskoppens arbejde og det plejer han at passe. Vi andre kan bare have en mening om tingene.
Er der en måde man kan sætte det op på så man kan se hvilke svar fra Charlotte Dyremose der er til hvilket indlæg?
Ærede fru Dyremose. Det er da yderst interessant, at du ikke vil udtale dig om Krarup eller Langballes prædikener, eftersom du aldrig har overværet dem – men du udtaler dig glad og fro om mine prædikener. Det må jo så altså betyde, at du har overværet nogle af mine prædikener – eftersom at du kan udtale dig så skråsikkert om, at mine prædikener er politiske. Men hvis du havde overværet en af mine prædikener, ja så ville du også vide, at jeg aldrig bruger prædikestolen i Brorsons Kirke, og derfor ikke kan træde ned af den. Og du ville også vide, at jeg ikke bruger mine prædikener til partipolitisk propaganda. Jeg har min biskops ord for, at jeg laver gedigne lutherske prædikener. Og jeg bestræber mig altid på, at skrive prædikener, som er meget tekstnære, – og ikke bevæger sig ud i alle mulige former for samfundssammenligninger eller litterære sammenligninger. Jeg synes ikke, at min embedsførelse fortjener at blive kogt mere suppe på. Stop din egen politiske propaganda og kom ud og vær med i menigheden i Brorsons. Vi er hverken autonome eller frikirkelige – vi er bare helt almindelige luthers evangeliske folkekirkemedlemmer, der bare gør et lille bitte forsøg på at tage evangeliet alvorligt.
Hilsen Per
Kaere Per Ramsdal.
Jeg ma indromme, at jeg far en fornemmelse af, at du onsker at misforsta mig. Men i det hab, at vi kan forsoge at tale sammen, sa vil jeg endnu engang forsoge at vaere mere tydelig, om hvad jeg mener.
Jeg synes ikke, at sammenligningen med Krarup og Langballe er relevant. Jeg skal ikke afvise, at de har politiseret, og at jeg ville kritisere det, hvis jeg havde oplevet det. Men det har jeg altsa ikke. Jeg har aldrig vaeret i deres kirke – ligesom jeg ikke har vaeret i din. Den afgorende forskel er, at du har sendt mig en invitation, hvor i du skriver:
“politiaktionen blev et resultat af en politisk beslutning der overskygger et hvert hensyn til moral og medmenneskelighed”.- altsa en klar politisk tilkendegivelse.
Denne invitation er en invitation til Gudstjeneste (og mindearrangement), og den er underskrevet dig som praest. Dermed bliver alt, hvad der foregar den aften, tolket i lyset af den invitation. Derfor kan jeg allerede pa baggrund af invitationen konkludere, at du misbruger Gudstjenesten og dit embede til at politisere. Jeg er da kun glad for at hore, at du til daglig bestraeber dig pa at pradike tekstnaert. Det synes jeg er meget prisvaerdigt. Og lad mig understrege, at jeg jo ikke pa noget tidspunkt har kommenteret pa din daglige virken – mine kommentarer gar pa netop dette arrangement. Jeg kommenterer derfor udelukkende pa det, som jeg har faet kendskab til via invitationen. Heri ligger forskellen pa dig og det ukendte antal praester, der matte politisere fra tid til anden i deres lokale kirke. Du bragte det til mit kendskab!
Og med hensyn til Jeres “forsog pa at tage evangeliet alvorligt” som du skriver. Det finder jeg ogsa prisvaerdigt. Men gor det som menneske. Jeg er da fuldstaendig enig i, at du som menneske er forpligtet pa din egen tolkning af evangeliet og at din politiske og kristne samfundsforstaelse ikke kan skilles ad. Mit problem er ikke, at du tager evangeliet alvorligt pa en made, der betyder, at du bliver politisk engageret. Det er skam det samme, der gor sig gaeldende for mig. Der er ingen tvivl om, at der for mig er en taet sammenhaeng mellem det at vaere kristen og det at vaere konservativ. Men jeg anerkender, at det kan vaere anderledes for andre. Og jeg kunne derfor ikke dromme om at konkludere, at man skal vaere konservativ for at vaere kristen. Det ville nemlig vaere at domme den ene politiske overbevisning mere eller mindre kristen end den anden.
Sa min pointe er skam bare den enkle: Lav alle de mindearrangementer, du har lyst til og rab op om politiske sager lige sa tosset, du vil. Men lad vare med at gore det pa vegne af kirken og i kraft af dit embede som praest. Det mener jeg er misbrug.
Havde Per Ramsdal derimod inviteret til et mindearrangement for en gruppe udsatte mennesker, sa havde det jo vaeret noget helt andet end at praesten Per Ramsdal inviteter til Gudstjeneste med en invitation, der fordommer en bestemt “politisk beslutning der overskygger et hvert hensyn til moral og medmenneskelighed”.
I lyset af de kommentarer, der har vaeret til denne blog og generelt i denne slags sager, haber jeg, at du forstar, at min kritik ogsa er et forsog pa at holde vores Folkekirke sammen. Jeg mener, at vi har en flot kirkeordning, som netop rummer plads til alle politiske overbevisninger pa den samme kirkebaenk. Jeg onsker ikke en kirke, hvor man er nodt til at vaelge kirke efter politisk overbevisning eller hvor man ikke kan fole sig velkommen fordi man stemmer pa noget andet end den lokale praest eller de mest hojtrabende praester. Derfor appelerer jeg til, at kirken, evangeliet og embedet ikke tages til indtaegt for politiske holdninger. Men det skal naturligvis aldrig stoppe mennesket under praestekjolen i at engagere sig. (Derfor billedsproget med at stige ned fra praedikestolen inden man blander sig i politik).
mvh. Charlotte Dyremose
Kære Charlotte Dyremose!
Jeg går ud fra, at du så er enig med mig i, at Sørine Gotfredsen misbrugte en af landets største prædikestole – DR-Kirken – da hun holdt denne prædiken mens konflikten om de udviste irakere var på sit højeste?
http://www.dr.dk/DR1/drKirken/prædiken/2009/19+TriSøn.htm
Hvad mener du forøvrigt om, at Pers øverste chef, kirkeminister Birthe Rønn Hornbæk, løj om en af sine ansatte – nemlig Per – ved at påstå, at han skulle have løjet om, hvad der skete den nat, kirken blev ryddet? En løgn din partifælde, daværende justisminister Brian Mikkelsen, også kolporterede.
Venligst
Jon Rostgaard Boiesen
Kaere Jon Rostgaard Boiesen.
Jo, efter at have laest Sorine Godtfredsens praediken er jeg fuldstaendig enig med dig i, at det pa fuldstaendig tilsvarend vis er misbrug af Gudstjeneste, kirke, embede og evangelium. Og den er et klart eksempel pa to ting:
1. Hun kunne jo fint have brugt teksten til et partsindlaeg i debatten fremfor en praediken. Sa havde der ikke varet nogen problemer. Sa havde det jo vaeret et indlaeg i den demokratiske debat og ikke et misbrug af embede, kirke, Gudstjeneste og evangelium.\
2. Den anden grund til at det er sa dumt er, at jeg til enhver tid vil pasta, at den gode praedikant (og det forventer jeg, at alle praester forsoger at vaere) jo bor kunne forma at sende tilhorerne hjem fra kirke med en masse tanker sat igang om hvordan man bedst i sit liv kan udvise kristet sindelag uden at man behover at inddrage noget, der gor praedikenen politiserende. Og med de ret klare henvisninger til den konkrete sag kan man roligt sige, at hun fejler i det.
Med andre ord: Et helt tilsvarende eksempel pa misbrug til stor skade for vores faelles folkekirke.
Mht. de kommentarer, der faldt fra forskellige ministre sidste ar, sa kan jeg betro dig, at det er noget, jeg har talt med de pagaeldende om. – Dog har jeg jo af gode grunde ingen forstehandskendskab til detaljerne i den nat. Men se i ovrigt starten af mit oprindelige indlaeg.
mvh. Charlotte
Du skriver hvorfor skal din kirke misbruges. Det er også min kirke og jeg synes at den skal tage stilling og der er iorden at den giver asyl til forfulgte. Hvor skal man som menneske ellers finde fred. Der er en bygning der altid er i forbindelse med en kirke. Dens betydninge er i dag gået forsvundet, men måske skal den omdøbes fra våbenhus til tilflugtshus. Et sted hvor man kan komme hvis man føler sig forfulgt. Jeg mener at det klæder den danske kirke at den giver ly til nogen som føler at de ikke kan komme til orde ellers. Kig på de mennesker det handler om. Det er ikke onde eller mennesker der har ondt i sinde. De ville ikke søge der hen. Det er også min kirke og min kirke må gerne være tilstede i tilværelsen ellers dør den. Den skal ikke afgøre om mennesker skal have asyl men den være der når nogen ikke høres. Det var Jesus mål med hans gerning. Det var ikke de herskende på bjerget han fulgt det var dem han talte imod. Det var derfor han blev korsfæstet af. Han var sammen med de mennesker der i det jødiske samfund på hans tid der var udenfor. Derfor er jeg kristen og ikke noget andet. Læs det nye testamente. Du finde ikke et sted hvor Jesus ikke siger magten imod. Min kirke er kirke der tage den svarste part partil uanset hvem det, hvad de er, hvor de kommer fra.
Kære Charlotte Dyremose
Enhver der overværede mindearrangementet i Brorsons kirke den 12. august 2010 vil kunne bevidne, at hverken Kirke, prædikestol eller evangelium var underordnet bestemte politiske holdninger til den irakiske asylsag. Tværtimod! Arrangementet var af en helt anden karakter, dette vender jeg tilbage til. Ramsdals invitation var, som jeg læser den, en invitation til et mindearrangement, ikke en politisk manifestation. At Ramsdal i invitationen omtaler den politiske beslutning overfor moral og medmenneskelighed, gør næppe arrangementet eller dets dagsorden til et spørgsmål om politiseren. Tværtimod er det en simpel kendsgerning at netop en politisk beslutning, som det sig hør og bør i et demoktatisk samfund, underkendte moral og medmenneskelighed denne efterhånden meget omtalte august nat i 2009. Man kan være enig eller uenig i denne politiske beslutning, men moralsk eller meneskeligt funderet var den næppe, det formoder jeg at du vil erklære dig enig i !? Dine mange og vedholdende ord om sagens og særligt præsten Per Ramsdals politiske undertoner, mister deres vægt, når man præsenteres for det forhold at du ikke selv har deltaget i det arrangement, som du mener, fortolker og formoder en hel masse om. Fortolkning af ord og tekst på behørig teknologisk forbundnet afstand er på bekostning af erfaringsnær oplevelse og personlig deltagelse blevet en naturlig del af den politiske debat i dagens globaliserede samfund. Og netop den politiske debat, som, med al respekt, må formodes at være en vigitg del af dit profesionelle politiske liv, overskygger kraftigt dine argumenter om det konkrete arrangements reelle formål og indhold, som var, at mindes en aften som har gjort stort indtryk på en masse mennesker, medlemmer som ikke medlemmer af din og min folkekirke. Arrangementet var ikke politisk, men derimod, præcis som Ramsdal havde skrevet sin invitation, en mindehøjtidelighed, med en række kunstneriske indslag. Jeg kender ingen af de tilstedeværendes politiske overbevisning, ligesom ingen af de tilstedeværende kender min. Sådan skal det gerne være i den danske folkekirke, så – som du så rigtigt selv er inde på – enhver kan føle sig velkommen til højtider og sørgestunder i vores fælles kirkelige rum uanset personlig politisk overbevisning. Jeg er sikker på at du også ville have følt dig hjertelig velkommen denne ganske fine aften, glædeligt forskånet for kirkelige politiske manifestationer. Jeg kan kun beklage at du ikke var med til mindehøjtideligheden i Brorsons Kirke, sammen med alle os andre, der valgte at takke ja til invitationen, uden at tillægge Per Ramsdal særlige politiske motiver. Jeg vil derfor opfordre dig til, at kigge en tur forbi nørrebro næste gang Per Ramsdal prædiker moral og medmenneskelighed fra prædikestolen i Brorsons Kirke – helt efter bogen i øvrigt – som skrevet står – i dit og i mit evangelium. Jeg er sikker på, at du på linie med alle andre, vil være hjertelig velkommen!
MVH Mikkel Jensen
Kære Erling Jacobsen.
Jeg synes du skal læse mit indlæg igen. Jeg kan ikke se, at vi er uenige!!
Hvis du læser starten af mit indlæg, så skriver jeg jo netop, at jeg i sin tid forsvarede Ramsdal, da nogen mente, at han (eller menighedsrådet) skulle smide irakerne på porten. Det mener jeg ikke kan være kirkens eller præstens opgave. Det ville være at tage stilling til noget, som kirken eller præsten ikke skal tage stilling til – nemlig disse menneskers situation, deres hensigt og deres asylsager.
For jeg vil faktisk sige, at kirken jo netop IKKE skal tage stilling. Den skal ikke tage stilling til om det enkelte menneske er godt eller ondt i verdslig forstand. Den skal ikke tage stilling til, om det enkelte menneske skal have asyl. Den skal bare være kirke for os alle og et tilflugtsted for os alle – uanset hvordan vores medmennesker eller loven ser på os. (Kirken er jo også kirke for mordere – og det skal det være – og derfor ville det være frygteligt om den gik og tog stilling) Og det føler jeg egentlig også er det, som du med lidt andre ord siger med din tanke om “et tilflugtshus”.
Og så lige for en god ordens skyld – jeg HAR læst det nye testamente
Det, som er min anklage mod Ramsdal er altså ikke, at han lader sik kirke være et tilflugtssted – jeg mener faktisk ikke, at han havde andet valg. Min anklage er heller ikke, at han som person lader sig involvere i disse mennesker sag. Som kristen må man bekymre sig om andre.
Det, der er min anklage er, at han inviteret til en GUDSTJENESTE med et klart politisk budskab. For så tager han på evangeliets og kirkens vegne – og på embedets vegne, da han gør det som præst og ikke som menneske – stilling netop til det, som du også skriver ikke er kirkens opgave: Om disse mennesker skal have asyl. Det gør han indirekte. Mens han direkte kritiserer at et demokratisk flertal har besluttet, at hvis man er blevet afvist som asylansøger, så kan man sættes ud af landet. Det er en helt konkret politiske beslutning, som han tager hele kirken til indtægt for at være imod med den formulering, der bruges i invitationen til denne Gudstjeneste.
Hvis nu han som privatperson havde skrevet sådan i et debatindlæg, så havde det væres hans holdning – og det havde jeg ikke blandet mig i. Problemer er, at han som præst skriver det i en invitation til gudstjeneste.
Håber det var med til at klargøre mit synspunkt.
Kære Mikkel Jensen.
Min pointe er den simple, at når han skriver et politisk budskab i envitationen til en GUDSTJENESTE så tages hele den gudstjeneste og alle elementer i den som gidsle.
Du kalder det meget fint for et arrangement – havde det dog bare været et privat arrangement, så kunne man jo skrive hvad som helst i invitationen. Men det er det ikke når det er en invitation til Gudstjeneste og afsenderen er præsten. Derfor er problemet uafhængigt af hvordan jeg ville have opfattet arrangementet, hvis jeg havde deltage.
Og i øvrigt føler jeg mig ikke inkluderet og velkommen, når der politiseres – så vil nogen altid stå på den forkerte side. Og sådan bør det ikke være i Folkekirken. Der bør alle føle sig velkomne uanset politisk ståsted.
Gid paven havde handlet imod magthaverne under krigen – stik imod hvad nogle ville kalde et politisk styre – og derfor også selv ville kirken være blevet politiske i de sammes øjne.
Humanisme før alt andet – ellers kunne kirken være et regeringskontor.
Stakkels farisærer i biblen …..blev dømt “borgerlige” af Jesus.
………Hører jeg nogle protester mod det ?
Var Jesus politisk lige dér ?
Skal han fordømmes nu ?
Uanset hvad man synes om debatten her, så er det fedt at se det engagement der bliver lagt i det, ikke mindst fra Charlotte’s side. Rart når nogen brænder for et emne som her